| Chapter 20 |
1 | Så tog Na`amatiten Zofar til Orde og sagde
|
2 | "Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
|
3 | til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!
|
4 | Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden,
|
5 | at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
|
6 | Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
|
7 | som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"
|
8 | Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
|
9 | Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen.
|
10 | Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.
|
11 | Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
|
12 | Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,
|
13 | sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
|
14 | så bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
|
15 | Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
|
16 | han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slår ham ihjel;
|
17 | han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
|
18 | han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.
|
19 | Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
|
20 | Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
|
21 | ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
|
22 | midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
|
23 | For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.
|
24 | Flyr han for Brynje af Jern, så gennemborer ham Kobberbuen;
|
25 | en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,
|
26 | idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
|
27 | Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
|
28 | Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.
|
29 | Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!
|