| Chapter 21 |
2 | HERRE, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse!
|
3 | Hvad hans Hjerte ønskede, gav du ham, du afslog ikke hans Læbers Bøn. - Sela.
|
4 | Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld på hans Hoved.
|
5 | Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende.
|
6 | Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du på ham.
|
7 | Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit Åsyn glæded du ham.
|
8 | Thi Kongen stoler på HERREN, ved den Højestes Nåde rokkes han ikke.
|
9 | Til alle dine Fjender når din Hånd, din højre når dine Avindsmænd.
|
10 | Du gør dem til et luende Bål, når du viser dig; HERREN sluger dem i sin Vrede. Ild fortærer dem.
|
11 | Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sæd blandt Menneskens Børn.
|
12 | Thi de søger at volde dig ondt, spinder Rænker, men evner intet;
|
13 | thi du slår dem på Flugt, med din Bue sigter du mod deres Ansigt.
|
14 | HERRE, stå op i din Vælde, med Sang og med Spil vil vi prise dit Storværk!
|