Danske Bibelen

Ezekiel 18

Ezekiel

Return to Index

Chapter 19

1

  Du menneskesøn istem en klagesang over Israels fyrster og sig: 

 


2

  Hvor var dog din Moder en Løvinde midt iblandt Løver! Hun hviled blandt unge Løver opfostred Unger. 

 


3

  En Unge voksede til, en Ungløve blev den; den lærte at røve Rov, Mennesker åd den. 

 


4

  Da opbød man Folkene mod den, i Grav blev den fanget, de slæbte den bort med Kroge til Ægyptens Land. 

 


5

  Da hun så, at den var ført bort, at Håbet var bristet, tog hun en anden Unge og gjorde til Løve. 

 


6

  Den gik imellem Løvinder, en Ungløve blev den, den lærte at røve Rov, Mennesker åd den. 

 


7

  Den overfaldt Vædre på Græs, var Hjordenes Rædsel Landet og dets Fylde stivned af Angst for dens Brøl. 

 


8

  Og Folkene lagde Snarer rundt omkring den, over den bredte de Nettet, i Grav blev den fanget. 

 


9

  De trak den med Kroge i Bur og førte den til Babels Konge, hen til Borgen, at dens Røst ej mer skulde høres på Israels Bjerge. 

 


10

  Din Moder var en Vinstok i Vingården, plantet ved Vand, frugtbar og rig på Grene ved rigelig Væde. 

 


11

  En af dens Grene blev til et Herskerspir dens knejsende Vækst skød op imellem Løvet, let at se i sin Højde, med mange Ranker. 

 


12

  Men, i Vrede blev Vinstokken oprykt, slænget til Jorden, Østenstorm tørred dens Frugt, den reves af, dens stolte Gren blev vissen, Ild åd den op. 

 


13

  Nu er den plantet i Ørkenen, et tørt og tørstigt Land. 

 


14

  Ild for ud af dens Gren, fortæred dens Ranker og Frugt: en stolt Gren findes ej på den til Herskerspir. Dette er en Klagesang, og en Klagesang blev det. 

 


Ezekiel 20

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: