Danske Bibelen

Zechariah 3

Zechariah

Return to Index

Chapter 4

1

  Engelen, som talte med mig, vakte mig så atter, som man vækker et Menneske af hans Søvn, 

 


2

  og spurgte mig: "Hvad skuer du?" Jeg svarede: "Jeg, skuer, og se, der er en Lysestage, helt og holdent af Guld, og et Oliekar ovenpå og syv Lamper og syv Rør til Lamperne, 

 


3

  desuden to Olietræer ved Siden af den, et til højre, et andet tilvenstre for Oliekarret." 

 


4

  Og jeg spurgte Engelen, som talte med mig:"Hvad betyder disse Ting, Herre?" 

 


5

  Han svarede: "Ved du ikke, hvad de betyder?" Jeg sagde: "Nej. Herre!" 

 


6

  Da svarede han og sagde til mig: Dette er HERRENs Ord til Zerubbabel: Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers HERRE. 

 


7

  Hvem er du, du store Bjerg? For Zerubbabel skal du blive Slette! Han skal hente Topstenen, medens der råbes: "Nåde, Nåde være med den!" 

 


8

  Og HERRENs Ord kom til mig således: 

 


9

  Zerubbabels Hænder har lagt Grunden til dette Hus, hans Hænder skal også fuldende det; og du skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig til eder. 

 


10

  Thi den, der lod hånt om de ringe Begyndelsers Dag, skal glæde sig, når han ser Blystenen i Zerubbabels Hånd. Hine syv er HERRENs Øjne, som søger ud over hele Jorden. 

 


11

  Derpå spurgte jeg ham:"Hvad betyder de to Olietræer der til højre og venstre for Lysestagen?" 

 


12

  Og videre spurgte jeg: "Hvad betyder de to Oliegrene ved Siden af de to Guldrør, som leder den gyldne Olie ned derfra?" 

 


13

  Han svarede: "Ved du ikke, hvad de betyder?" Jeg sagde: "Nej, Herre!" 

 


14

  Så sagde han: "Det er de to med Olie salvede, som står for al Jordens Herre." 

 


Zechariah 5

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: