| Chapter 21 |
1 | Men idet han så op, fik han Øje på de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.
|
2 | Men han så en fattig Enke. som lagde to Skærve deri.
|
3 | Og han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.
|
4 | Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde."
|
5 | Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Sten og Tempelgaver. sagde han:
|
6 | "Disse Ting, som I se - der skal komme Dage, da der ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."
|
7 | Men de spurgte ham og sagde: "Mester! når skal dette da ske? og hvad er Tegnet på, når dette skal ske?"
|
8 | Men han sagde: "Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Går ikke efter dem!
|
9 | Men når I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette må først ske, men Enden er der ikke straks."
|
10 | Da sagde han til dem: "Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.
|
11 | Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.
|
12 | Men forud for alt dette skulle de lægge Hånd på eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.
|
13 | Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.
|
14 | Lægger det da på Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulde forsvare eder.
|
15 | Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstå eller modsige.
|
16 | Men I skulle endog forrådes af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slå nogle af eder ihjel.
|
17 | Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.
|
18 | Og ikke et Hår på eders Hoved skal gå tabt.
|
19 | Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.
|
20 | Men når I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstår, at dens Ødelæggelse er kommen nær.
|
21 | Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere inde i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere på Landet, skulle ikke gå ind i den.
|
22 | Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.
|
23 | Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød på Jorden og Vrede over dette Folk.
|
24 | Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
|
25 | Og der skal ske Tegn i Sol og Måne og Stjerner, og på Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,
|
26 | medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.
|
27 | Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.
|
28 | Men når disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til."
|
29 | Og han sagde dem en Lignelse: "Ser Figentræet og alle Træerne;
|
30 | når de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.
|
31 | Således skulle også I, når I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.
|
32 | Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend det er sket alt sammen.
|
33 | Himmelen og Jorden skulle forgå; men mine Ord skulle ingenlunde forgå.
|
34 | Men vogter eder, at eders Hjerter ikke, nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, så hin dag kommer pludseligt over eder som en Snare.
|
35 | Thi komme skal den over alle dem, der bo på hele Jordens Flade.
|
36 | Og våger og beder til enhver Tid, for at I må blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestå for Menneskesønnen."
|
37 | Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede på det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
|
38 | Og hele Folket kom årle til ham i Helligdommen for at høre ham.
|